Foredrag om Kinesiologi mandag 11. juni 2012 kl. 18:30
Hør hvorfor kinesiologi virker. Se hvordan kroppen reagerer ved muskeltesten, prøv det på hinanden. Se hvordan fødevarer kan ændre energien i kroppen. Glæd dig til en spændende aften med masser af eksempler.
Tilmelding:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller tlf. 2192 7039. Tilmeldingen er gældende når du samtidig har indbetalt kr. 50,- på konto nr. 2115-5368 814 840
Kinesiologi – hvordan foregår det?
En konsultation starter med en samtale om hvad du gerne vil opnå med afbalanceringen og herefter går vi igang med muskeltesten, som er et samarbejde mellem din krop og den respons du vil kunne mærke, når jeg blidt trykker på en arm eller et ben.
Mit udgangspunkt er, at det fysiske og psykiske arbejder sammen og hvis der er ubalance mellem krop og sind kan det føre til spændinger, som kan nedsætte kroppens immunforsvar – hvorved vi er modtagelige for symptomer og sygdom.
Når du får kontakt med det, din krop gerne vil fortælle dig og handler på det, vil du opleve at du får mere ro, overskud, energi og glæde. Mine redskaber er muskeltesten, samtale, akupressur, homøopati, kostvejledning og energi arbejde.
Hvad kan kinesiologi bruges til ?
Kinesiologi kan være et fantastisk redskab hvis du føler dig træt, stresset eller har symptomer. Det kan også bruges hvis du vil have mere glæde, bedre selvværd, øge din sundhed og få adgang til dine potentialer. Her kan muskeltesten meget præcist hjælpe dig videre på din vej. Du deltager selv aktivt i processen, både i selve konsultationen men får ofte også redskaber med hjem. Her kan du arbejde med dine overbevisninger, relationer, grænser, behov og dine mål.







