Kinesiologi

Kinesiologi betyder "læren om bevægelse" og blev i 1960'erne udviklet af amerikanske kiropraktorer som blandede Vestens viden om anatomi og fysiologi med Østens viden om energibaner og akupunkturpunkter. Kinesiologi er en muskeltest - og ved hjælp af muskeltesten kan kinesiologen få svar på om der er ubalancer, spændinger og blokeringer i kroppen.

Mennesket er en helhed - men "kinesiologisk" inddeler man det i 3 områder:

Fysisk, Psykisk og Kemisk der indbyrdes påvirker hinanden.

Kroppens energisystem er en række af "lysende ledninger" kaldet meridianer, der har forbindelse til muskler, nerver, blod, organer, lymfe og knogler. Hvis kroppen er i balance flyder energien frit igennem meridianerne, og sørger for at holde vores krop sund, men ved ubalance sker der en forskydning af energien. Forestil dig en bæverdæmning - på den ene side er der meget vand, på den anden side lidt vand. På samme måde fungerer kroppen, ved ubalancer bliver der skabt over- og underenergi og man er mere modtagelig overfor sygdomme.

En muskeltest består af en række lette tryk på arme og ben. Muskeltesten vil vise om der er energimæssig ubalance i kroppen. Jeg bruger massage på akupunktur punkter, homøopatisk medicin, blomstermedicin, healing, kostvejledning og en snak om sammenhængen mellem ubalancen og tanker og følelser.

Din krop er eksperten og ved hvad du har brug for, og med kinesiologien som redskab spørger jeg hvad der skal til for at lige præcis du, kan komme i balance igen.

Der er tæt sammenhæng mellem det fysiske og det psykiske, og hvis psyken er i ubalance vil det ofte give sig udtryk i træthed, stress, hovedpine og fysiske "skavanker", desuden kan ubearbejdet chock være medvirkende til opstået angst og fobier.

Personlig udvikling

Hvis du har lyst til at arbejde med dig selv, kan kinesiologi bruges til personlig udvikling. Personlig udvikling er at blive bevidst om hvem man er og hvordan man reagerer. Du kan lære at sætte ord på dine følelser og dine behov og finde ind til dine sande værdier i livet. Det vil ofte foregår på den måde at du kommer til konsultation gennem et forløb, typisk med 3-6 ugers mellemrum hvor vi arbejder med det der er vigtigt for dig. Desuden får du øvelser med hjem som du kan arbejde videre med selv.

 

 

Abonnér på Nyhedsbrev

Navn:
Email: