Ildelementet

Ildelementet hører - i den kinesiske 5-element lov - sommeren til. Sommeren er den tid hvor vi kan folde os ud og blomstre og den grundlæggende positive følelse der hører til ildelementet er glæde. Den negative følelse er omvendt manglen på glæde, hvilket på sigt kan vise sig som kredsløbsforstyrrelser og hjerteproblemer. Kineserne har opdaget hvordan følelser som glæde, kærlighed og frygt straks forplanter sig til hjertet, f.eks. er det almindelig kendt at hjerteproblemer kan give angst. Som det eneste element indeholder det fire meridianer: Hjerte- Tyndtarm- Kredsløbs- og Trevarmer meridian.

Her vi jeg kort gennemgå de fire meridianer:

Hjertemeridian: Er overordnet den vigtigste i vores liv. Den har relation til vores hjerte – hvor det siges at vores følelser og vores sjæl har sæde. Mange af os bruger fortrinsvis vores hoved til at nå frem til en løsning. Det kunne være hensigtsmæssigt at tage kontakt til hjertet og finde ud af hvad vi føler. Hjertet er rummeligt og et godt sted at starte hvis du vil kommunikere med dig selv og dit indre. Når vi er i dilemma og ikke ved om vi skal gå den ene eller den anden vej, kan det være fordi der er konflikt mellem hovedet og hjertet.

Tyndtarmsmeridian: Hjælper os med at optage næringsstoffer og fordøje føden. Ubalance her kan hænge sammen med at have svært ved at fordøje eller optage ting i dit liv. – Ved balance sørger vi for at nære os selv f.eks. ved at spise sundt, modtage og give kærlighed og berøring. Vi lytter til vores inderste og handler derefter.


De to næste meridianer har ikke et organ tilknyttet. Men begge meridianers funktioner er at give energi til og beskytte hjertet.


Kredsløb meridian: Denne meridian er tæt forbundet med fertilitet og seksuel energi. Ubalance viser sig som sterilitet, impotens og kredsløbsproblemer. Problemer med iskias smerter, hofte, bækken og bensmerter. Mentale problemer som nervøsitet og angst. Styrkes med E-vitamin fra bl.a. hvedekim, grønne ærter og grønne bladgrøntsager. Se mere om hvad der styrker ved at læse generelt om ildelementet.


3-varmer meridian: Tallet 3 referer til de tre hulrum i kroppen – bækkenhulen, bughulen og brysthulen og dens funktion er at fordele energien/varmen mellem de 3 hulrum. Ubalance kan vise sig som stofskifteproblemer, vægtændringer, infektioner og stor træthed. Binyrerne er også tilknyttet denne meridian og det vil derfor være hensigtsmæssigt at undgå kaffe, sort te, alkohol, sukker og tobak for ikke at belaste kroppen.

Også denne meridianen styrkes med E-vitamin fra bl.a. hvedekim, grønne ærter og grønne bladgrøntsager foruden at sørge for ro og regelmæssighed i sit liv.



Ildelementet står også for akutte tilstande, dvs noget som pludselig opstår.

Det kunne være hold i nakke/ryg, hovedpine, ondt i maven – og på det psykiske plan en pludselig oplevelse af ligegyldighed og nærmest apati. Her er det vigtigt hurtig at blive bevidst om hvad som slog en ud – og hvis man får fat i tanken/følelsen som ”trikkede” os, og tale den igennem - vil der også være en god mulighed for at afhjælpe ubalancen lige så hurtigt som den opstod.



Når ild brænder giver den energi og varme. Så ild er godt – men for meget ild kan give skader. Hvis det brænder må der vand til at slukke branden. Er du opmærksom på om du er for stresset, lever under pres, er udbrændt. Husk at sommeren er tiden hvor vi kan bade i havet, tage madkurven med og spise aftensmaden til solnedgangen sammen med familie og venner.


Et afbalanceret ildelement er fyldt med positiv lidenskab og energi til livet.


Joan Meelby

Supervisor, Psykoterapeut og Kinesiolog

www.kinesiologen.dk

Abonnér på Nyhedsbrev

Navn:
Email: